GENEALOGIA

Vore Fædres Tarvelighed

En Følgeton af Samuel Frederik Carl Nyholm

NB | af en min tip-oldefars brødre - se slægtbog 4.29

Et Tidsbillede fra Perioden 1815 - 1825 på Landet i Danmark

Offentliggjort i 1869 i Berlingske Tidende

Den her skildrede Familie, der nød megen Anseelse, og hvis gæstfri Hjem søgtes af mange efter Tidens Lejlighed, levede i Forpagter- eller Forvalterboligen til en stor Herregaard i det sydlige Sjælland (Thurebyholm). Hovedbygningen stod i gammeldags Pragt altid rede til det grevelige (moltkeske) Herskabs Brug, men blev sjælden benyttet. Familiens Bopæl bestod af et langt, men noget smalt Hus, umiddelbart ved Avlsbygningerne, saa at man havde alle Ytringerne af den store landlige Virksomhed umiddelbart for Øje. Dagligstuen, der tillige var Spisestue, Selskabsværelse og Lokale for Strygning, Spinding og alle andre huslige Idræt, som Husmoderen og de voksne Døtre selv udførte, var temmelig stor og havde Vinduer til Gaarden imod Vest. Ved siden af den, men mod Øst, laa Sovekammeret, som var mindre, og hvortil ingen anden Adgang havdes end gennem Dagligstuen. Alle Værelserne havde hvide kalkede Vægge, som hver Sommer maatte hvidtes op paa ny, og paa Gulvene blev der strøt Sand. Bohavet i Dagligstuen udgjordes af et bornholmsk Stueuhr, en Birketræs Kommode med Marmorplade, et langt Spejl mellem Vinduerne, et rødmalet Fyrretræs Hjørneskab - kaldet Skænk - et Birketræs Chatol, en gammel Lænestol ved Kakkelovnen, en Egetræs Sofa med herlige Krølhaarspuder, betrukne med hjemmegjort Hvergarn, et malet Fyrretræs Bord foran Sofaen og nogle Bøgetræs Stole med Hvergarns Overtræk. Den eneste Dekoration var nogle Kobberstik og nogle gamle, smaa Glasmalerier, sammenkøbte paa Avktioner.
Umiddelbart ved Stuen laa Køkkenet med Spisekammer, Fadebur o. s. v. Deraf fulgte rigtignok, at man ofte i Stuen kunde høre Stegen og Brasen fra Skorstenen og lugte Maden, før den kom paa Bordet, men det forargede ingen. Paa den anden Side af hine Økonomirum laa "Skolen", hvor Huslæreren regerede med de Børn, han havde under sig samt hans og Sønnernes Sovekammer. Endnu længere borte mod Nord havde Husfaderen Arbejdskontor. Imod Syd kom man fra Dagligstuen gennem en Gang til den saakaldte Sal, der laa ganske for sig selv og kun benyttedes ved særdeles højtidelige Lejligheder, og hvis snehvide Gulv derfor kun betraadtes med stor Varsomhed udenfor disse, medens Møblerne vare dækkede med hvide Overtræk. Ved Siden af Salen var der et Par Gæsteværelser, som ikke saa sjælden vare i Brug, og paa en stor, lys Kvist over Dagligstuen fandtes Døtrenes Værelser.
Husordenen var følgende. Man stod tidlig op, drak The, som for Børnenes Vedkommende bestod i en Paagydelse, heldt over haardtbagte Rugtvebakker, en Opfindelse fra Kontinentalspærringens Tid. Derefter gik hver især til sit Arbejde, og de mindre Børn til Skolen. Senere fik man lidt Frokost, som oftest skaaret Smørbrød, og omtrent Kl. 1 eller lidt før holdtes Middag. Hver Dag havde sin bestemte Kost af 2de faste Retter, hvori dog Aarstiden, Slagtning og desl. kunde gøre nogen Forandring. Men altid var det kun landlige Retter, Frembringelser fra Gaarden selv; Brødet hjemmebagt, Øllet hjemmebrygget o. s. fr. Ved Middagstid blev et stort Fløjbord slæbt ind i Gangen og slaaet op med saa mange Fløje, som der behøvedes. Der samledes saa hele Familien, Huslæreren eller Lærerinden, eftersom det mandlige eller kvindelige Køn var talrigst blandt de skolesøgende Børn, Avlsfuldmægtigen Mejerijomfruen, og hvo der ellers kunde være til Huse eller som Gæst tilstede. Bordet var lagt med rent og godt, men simpelt hjemmevirket Dækketøj, Porcellænet var meget tarveligt, Skeerne rigtignok Sølv, men Gaflerne af Staal. Der blev kun drukket Øl, undtagen ved festlige Lejligheder, og Øllet blev skænket i 3 Sølvbægere, et for Husfaderen, et for de Voksne ved Bordet og et for Børnene. Kun for fremmede Gæster blev der sat Glas. Under Bordet opholdt der sig gerne et Par Ynglingshunde, som af og til fik et Ben kastet ned til sig.
Efter Maaltidet, under hvilket der sædvanligt var en ret livlig Underholdning, men med bestandigt Hensyn til ikke at forstyrre Husfaderen i hans Samtaler, forlod alle Stuen, Bordet blev afdækket og bragt ud, Vinduerne aabnedes, Gulvet fejedes og Kaffebordet betedtes. Dette var meget tarvelig besat og Børnene tog ikke Del i dets Herligheder. Senere hen drak man The (eller Brødvand) og omtrent Kl. 8 spistes der til Aften, sædvanligvis kolde Retter. Imellem Middag og Kaffen spadserede man, naar Vejret tillod det. Senere kom Børnene atter lidt i Skole; de voksne Døtre samledes ved deres Spinderokke, Garnvinderne, Sytøj eller anden Haandgærning, altid i Dagligstuen, som foran berørt. Der blev ogsaa af og til spillet Kort, en og anden læste lidt, naar man fik en Plads, hvor han kunde se; thi der brændte kun 2 Talglys i Stuen. Andre passiarede og enkelte tog sig vel og efter Lejlighed en liden Lur i Kakkelovnskrogen. Om Sommeren tilbragtes Tiden naturligvis hyppigere i det fri; men de mindre Børn kom stedse tidlig til Sengs.
Naar der var Fremmede, blev der gjort de Forandringer, som Omstændighederne medførte. Men de bestod væsentlig i en Ret mere paa Bordet, et Glas Rødvin eller gammel hvid Vin, og om Aftenen Punch og nogle flere Lys i Stuen. Videre blev Traktementet ikke drevet, men der var altid Evne og Vilje til at række en hjælpsom Haand til dem, som trængte, og hvis Trang og Værdiged man kendte. Dette var særlig Husmoderens Fag. Ved ganske særdeles Lejligheder, naar Salen blev aabnet og Overtrækkene aftagne, forøgedes Glandsen end mere, og der blev da hyppig traadt en Dands efter en Bondeviolin, uden at Flertallet af de dandsende nogensinde havde set en Dandselærer. Men den Gang var man tilfreds med lidt, og Tilfredsheden kom fra et arbejdsomt Liv og et nøjsomt Sind. Allerede Afbrydelsen af det daglige, stille Arbejdsliv var en Forfriskning, og man kendte hverken til Koncerter, Komedier, Baller eller andet Nutidens altfor vidtbredte Morskab. Et Marked i den nærmeste Købstad var allerede en stor Fest.
I Klædedragten herskede den samme Tarvelighed som i Levemaaden. Selv Husfaderen har i Hjemmet næsten altid Klæder af hjemmespundne Stoffer, Sønnerne, for saa vidt de vare i Hjemmet, ligeledes. Moderen og Døtrene gik om Vinteren i selvspundet Hvergarn, om Sommeren i selvspundet Lærred, fint og godt, men af egen Avl og eget Spind. En Lap paa Drengens Klæder var ingen Skam, men et ustoppet Hul blev ikke taalt.
De voksne Døtre tog Del i al mulig Hussyssel, som passede for deres Kræfter. De syede deres egne Klæder og det Linned, Familien brugte. De strøg, vadskede, kartede Uld og Bomuld, hjalp til ved Køkkenets og Spisekammerets Gærning, ved Slagtning, Humlepilling, Hørbrydning o. s. v., saa at de i sin Tid have kunnet forlade deres Hjem som kyndige og dygtige Husmødre, men rigtignok uden at kunne tale Fransk eller spille paa Klaver. De fandt alligevel hæderlige Ægtefæller. Sønnerne blev alle praktiske, brugbare Mænd i forskellige Stillinger. Af 15 Børn, som naaede Skelsaar og Alder, mislykkedes ikke et eneste! Det var Frugten af den Tids Tarvelighed og Husflid!

Kaj Munk: "Drenge, I Drenge, som døde - I tændte for Danmark i dybeste Mulm - en lysende Morgenrøde."