GENEALOGIA

Veni, Vidi, Vici

Familien Nyholms Stamfader

NB | om min tiptiptiptip-oldefar - se slægtbog 1.1

Slægten Nyholms oprindelse

Om slægten Nyholms stamfader Jochum Nielsen har familietradtionen - tidligst på grundlag af meddelelser fra den senere nationalbankdiektør Samuel Frederik Carl Nyholm, født 1810, nedskrevet af Lengnick - oplyst, at han først boede i Ravnstrup, siden var gårdejer i Nødholm og sidst var forpagter af Bavelsegaard. Da Elvius og V. A. Guldbrandsen i 1893 offentliggjorde deres arbejde om slægten, blev det antaget, at Ravnstrup var landsbyen af dette navn i Toksværd sogn og det kunne yderligere på grundlag af Slaglille-præsten Christopher Nyholms autobiografiske optegnelser fastslås, at Jochum Nielsen havde haft Giesegaard i forpagtning fra 1714, indtil branden i 1719.

Ravnstrup Gods

Kendes helt tilbage til 1396 med ejer Espern Pedersen Krumpen, dog blev hovedbygningen først opført for Oluf Daa 1593 - 95 i to stokværk over en delvis hvælvet kælder. Den nedbrændte 1947. Underetagen genopførtes delvist ved arkitekt Ole Hagen.
Godset ejedes i tidspunktet 1690 - 1709 af Hector Gottfried Masius, som var tysk hofpræst og blev også professor i teologi. Han samlede adskillige herregårde i Sydsjælland.

Ravnsrup Gods

Nyere undersøgelser

Nyere undersøgelser med det formål om muligt at føre slægten yderligere tilbage, udført dels af civilingeniør Albert Wesche og auditør S. B. Nyholm, har i nogen grad måttet korrigere dette billede og selvom det ikke er lykkedes at fastslå Jochums fødested og forældre med fuld sikkerhed, er det dog sandsynliggjort, at hans oprindelse skal søges blandt de bønder i Tybjerg herred, som han senere hævede sig socialt over.

Jochum træffes første gang

Første gang han er påtruffet er i et præstemandtal fra 18. december 1698, da han opføres blandt Bavelsegaards fæstere i Glumsø Sogn. Her optræder han endnu i et mandtal fra januar 1700, men samtidig findes blandt bilagene til Vordingborg Amts ekstraskatteregnskaber 1699 en af Jochum Nielsen 22. januar 1700 underskrevet erklæring om, at der ikke blandt Bavelses bønder findes nogen, som har penge på rente, så lidt som han selv har nogen udestående fordring. Heraf drages den slutning, at han på dette tidspunkt har været i tjeneste på Bavelsegaard, måske som ridefoged eller godsforvalter.

Bavelsegaard

Bavelse er en meget gammel Hovedgasrd, der i sin tid tilhørte Hr. Oluf Valdemar II 'Skjænker'.
Det ældre Bavelsegaard var en renæssancebygning med trappetårn.
Navnet Bavelse som kendes fra 1200-tallet som Bawelsæ, 1325 Bauløsæ, sammensat af et gammelt navn Baghi 'den vanskelige, besværlige' på Bavelse Sø og -løse 'græsgang'.
I 1710 fik den ejerfællesskab med Næsbyholm.
Bavelsegaard er en af de få sædegårde, hvor det er lykkedes at bevare det gamle omfattende jordtilliggende.

Bavelsegaard

Jochums herkomst

Med hensyn til Jochums herkomst fører dette ikke videre, men ved gennemgangen af materialet vil man hæfte sig ved, at den fæstegård, som Jochum havde i december 1698, i juni samme år beboedes af en enke, der hed Cidzel Jochums, hvem man er i stand til at følge tilbage til mandtal af 26. december 1695. Desværre er der intet materiale før kop- og ildstedskatteregnskabet 1692, hvor bønderne er opført i en fra de senere mandtaller forskellig orden, men det vides andet steds fra, at hun, der hed Cidzel Christensdatter, var gift med Jochum Stapelfeldt, som 1692 sad på en gård i Glumsø By, hvor han første gang træffes i 1685.

Antagelse

Navnet Jochums sjældenhed i bondestanden kunne føre til den antagelse, at Jochum Stapelfeldt var farfader eller morfader til sin enkes efterfølger på fæstegården, men det er umuligt, at der kan bestå et sådant slægtskabsforhold imellem dem, idet Jochum Stapelfeldt, som det fremgår af hans endnu i Glumsø Kirke bevarede ligsten, var født 1. maj 1649 i Oldeslo og døde i Glumsø 11. november 1695 - han blev gift 1680 med Cidzel Christensdatter, der var født 7. oktober 1654 og levede endnu 1717, da hun ved sin flytning til København skænkede Glumsø Kirke en nu forsvunden vinkande i sølv, hvori var indgraveret navne og datoen 10. juli 1680, sikkert deres bryllupsdato.

Første kildemateriale

Da Jochum blev gift i 1698, samtidig med at hans navn første gang dukker op i kilderne, kan han næppe være født væsentlig tidligere eller senere end 1670 - 75 og der kan således ikke være en generation imellem de to bærere af navnet Jochum. Forklaringen på dette gådefulde forhold kan være den simple, at Bavelsegaard har lønnet de folk, der var i godsets tjeneste med en bestemt fæstegård i Glumsø - som i så fald har været afgiftsfri - og at først Jochum Stapelfeldt, der ifølge ligstenen var skytte på Bavelsegaard, har haft denne fæstegård, som derefter er blevet tildelt Jochum i 1698, da han så allerede dette år er blevet skriver eller ridefoged i gårdens tjeneste - det er såldes et rent og skært træf, at de begge hedder Jochum. Dog er der endnu den mulighed, at Jochum Stapelfeldt kan have været Jochums farbroder eller morbroder, da det ikke kan tænkes, at Jochum er opkaldt efter Jochum Stapelfeldt som fadder. Disse muligheder kan på grund af svigtende kildemateriale ikke efterprøves.

Johums ansættelser

Jochums ansættelse på Bavelsegaard var ikke af lang varighed. Allerede 1. maj 1700 overtog han forpagtningen af hovedgården Ravnstrup Gods i Herlufmagle Sogn, som dengang ejedes af præsten Hector Gotfred Masius, som døde 1709. Hvorlænge hans forpagtning har varet her, kan ikke afgøres. I 1704 sad han som forpagter på Bavelsegaard. 1707 lånte han 400 rdlr. Croner af Rønnebæksholms ejer oberst Niels Mund og 12. juni 1709 lånte han 300 rdlr. af sin hustrus farbroder fyrbøder ved krigskancelliet Peder Christensen Flensborg.

Jochums status

På Bavelsegaard sad han i de følgende år og fra de besynderlige skatteobjekter, som rentekammeret fandt frem til, vides det, at han i 1710 gik med paryk og hans hustru fontange og at han året efter kørte i beslagen vogn.

Kontrakt mellem Jochum og kongen

1710 købte kongen af kammerjunker Engel Gottfried von Bülow Bavelsegaard, der sammen med Næsbyholm blev grundlaget for grevskabet Frederiksholm. I anledning af kongens overtagelse af godset blev rentekammeret ved kgl. resolution af 12. april 1710 bemyndiget til at slutte kontrakt med den hidtidige forpagter Jochum. Kontrakten var treårig og blev fastsat til samme vilkår som hidtil, dog at Jochum blev fritaget for en del naturalieleverancer, mod afgiften sattes op fra 1150 til 1200 daler årligt. Af akterne fremgår det, at Jochum havde et stort hollænderi på gården med en besætning på 130 ´ 150 køer, som tilhørte ham selv.

Kontrakten er udløbet til majdag 1713, hvorefter Jochum overtog forpagtningen af Giesegaard i Nordrup Sogn, som ejedes af Margrethe Elisabeth Giese, født Schönbach og hendes søn etatsråd Christopher Joachum Giese. Christopher Nyholm, der er født 29. juli 1712 på Bavelsegaard, nævner ikke i sine optegnelser, at forældrene flyttede til Giesegaard i 1714, men at det skete "i min Alders 2 det Aar", altså efter 29. juli 1713. På Giesegaard sad Jochum indtil 1719, da han ved en brand mistede alle sine ejendele og flyttede herefter til Hillerød.

Giesegaard Gods

Giesegaard er en hovedgård der er oprettet i 1668 af Frederik Giese. Hovedbygningen er opført i 1750 - 1751, en etage tilføjes i 1843 - 1844 og udvides igen i 1873 af arkitekt Theodor Zeltner. Giesegaard Gods er på 3.115 hektar med Juellund og Prøvegaard.
I tidspunktet 1693 - 1719 var Christopher Joachim Frederiksen Giese ejer af godset.

Giesegaard

Brev af Jochum

Fra hans forpagtningstid på Giesegaard er der bevaret et brev fra ham til Sr. Laurids Hiort i København, dateret Giesegaard 9. februar 1717, hvori han meddeler, at fru Giese vil fæste Hiort som skytte på Giesegaard og blandt andet betale hans skatter. Brevet er forsynet med et stærkt fragmentarisk segl, hvori læses: "Joc... ...ls.." og har indeholdt nogle figurer, der næppe er et bomærke.

Jochums første tid i Hillerød

Om Jochums virksomhed i Hillerød er der intet oplyst. Skattelisterne viser intet om hans beskæftigelse, men kun om hans økonomiske forhold, som har været yderst slette. Allerede i kopskatten 1720 hedder det: "Jochum og Hustrue, 3 Børn, 1 Pige. Er i meged Slet tilstand, saasom han har lidt stor skade af en Jildebrand ved Gissegaard, hvor hand var forpagter og derfor ej kand betale noged" - han blev da også fritaget dette år. I ligningen 1725 opføres han blandt de skatteborgere, der var af "slet tilstand" og flere gange er hans navn helt udeladt.

Jochum husejer i Hillerød

Ikke destomindre erhvervede han allerede i 1721 et hus i Hillerød i Algade mellem Anne Hollænders of Peders Jørgensen Vævers huse. Huset var ikke helt lille - efter beskrivelsen i skiftet var det på 13 fag, samt 4 fag halvhus i gården, indrettet til bryggerhus og 6 fag til lade og stalde. Det var meget forfaldent i 1730 og var sikkert ikke bedre da Jochum overtog det. Gårdens indretning tyder på, at han disse år har ernæret sig ved ølbrygning og brændevinsbrændning. Købesummen er ikke nævnt i skødet, men det har nok, ligesom selve den kendsgerning, at den forarmede mand nu pludselig blev husejer, sin forklaring i, at sælgeren var sognepræsten Hans Mesler i Esbønderup, da denne var gift med Jochums svigermoder Catharine Pedersdatter - hvis samtykke fremgår af skødet - har det givetvis været en familietransaktion og formentlig er det hustruens fædrenearv, der på denne måde er kommet til udbetaling.

Erhvervelsen af gården i Hillerød satte nu Jochum i stand til at skaffe sig likvide midler og lånte mod 1. prioritet i gården 200 slettedaler af Henrik Jensen Torm i Rønnehus i Tjæreby sogn. Lånet kunne ikke i større grad rette hans økonomi op.

Jochums død

Da han 8. februar 1729 afgik ved døden under et ophold i København, blev han betegnet som fattig, da Frue skoles disciple fulgte hans lig fra Skipperboderne - nu Holmens Kanal - hvor han måske har logeret i et værtshus, til Trinitatis Kirkegaard, hvor hans begravelse fandt sted 12. februar i fattigjord og uden afgift. Enken fragik da arv og gæld efter ham.

Trinitatis Kirke

Trinitatis Kirkegaard var pladsen langs Trinitatis kirkes sydside. Kirkegården var blevet taget i brug 1657 og var efterhånden blevet udvidet, så den strakte sig fra Købmagergade langs kirken og videre til Pilestræde eller Springgade, som dette gadestykke hed til 1881.
I en kort periode, nemlig fra 1798 til 1817, var der boder langs kirkemuren, hvorved kirken skaffede sig en vis indtægt. Boderne fyldte det meste af fortovet mod Købmagergade og Landemærket. Blandt mange af de næringsdrivende var der te- og porcelænshandlere, kaffehandlere, hosekræmmere, brødhandlere og melhandlere.

Trinitatis Kirke

Jochums første ægteskab

Jochum var gift to gange. Første gang ægtede han 1698 Anna Dorothea Johannesdatter Buch, som var født i Odense 21. august 1669 og døde på Bavelsegaard 10. april 1707. Jochum, der på dette tidspunkt var økonimisk velsitueret, lod opsætte et epitafium over hende i Bavelse Kirke, hvis indskrift oplyser, at hun døde "efter i mange Aar at have tjent højfornemme Folk saavelsom sit eget Hus med al Troskab". Heraf kan man slutte, at hun har været i tjeneste på Bavelsegaard og at de har lært hinanden at kende her. I det niårige ægteskab fødtes ifølge indskriften 4 sønner og en datter, af hvilke den ene søn var død før moderen. Jochum fik 4. november 1707 tilladelse til at skifte med samfrænder, men skiftet er ikke bevaret.

Bavelse Kirke

Bavelse har navn efter en landsby Bavløse, som endnu i 1600-tallet havde 13 gårde, men derefter opslugtes af herregården.
Kirken er en rigtig sjællandsk landsbykirke med velbevaret kor og skib fra Valdemarstiden og et gotisk tårn og gotisk våbenhus. Altertavlen er et måske fynsk billedskærearbejde fra ca. 1600.

Bavelse Kirke

Jochums andet ægteskab

Skiftet er nok foretaget i anledning af hans forestående andet ægteskab, som derfor nok er indgået omkring 1708. Hans anden hustru hed Dorothea Augustine Charlotte Flesborg, som var født i København 1690 og døbt i Holmens Kirke 25. februar. Hun var datter af kgl. livkusk Christian Flesborg og Catharine Pedersdatter og havde tilknytning til egnen, idet faderen stammede fra Flensborggaard i Glumsø Sogn. Efter familietraditionen skal han have reddet kong Frederik IV's liv og til gengæld fået Stenholt Mølle ved Hillerød af kongen. Det kongelige gavebrev af 6. januar 1700 oplyser imidlertid, at Christian Flesborg havde lidt skade ved den ulykkelige ildebrand i Hillerød 1692 og - da han ikke kunne være til stede i byen - ikke havde fået andel i den benådning Christian V havde tillagt byen og at han derfor nu fik Stenholt Mølle i Nøddebo Sogn til ejendom, når den siddende møller afgik ved døden. 6. maj 1702 fik han yderligere tillagt et lille stykke eng, der forhen havde været indhegnet til møllen.

Oplysningen om, at Christian Flesborg havde ejendom i Hillerød og at hans enke Catharina Pedersdatter senere ægtede præsten Hans Mesler i Esbønderup og har viderebragt ejendommen til ham, forklarer, hvorfor Jochum valgte netop den fjerntliggende nordsjællandske købstad til sit fremtidige opholdssted, da branden på Giesegaard på en eneste nat ødelagde, hvad han havde bygget op og samlet i 20 år.

Jochum i København

Som nævnt døde Jochum under et ophold i København 8. februar 1729. Mærkværdigvis blev dødsfaldet først anmeldt til skifteretten 12. december, hvorfor det må formodes, at han havde forladt hjemmet, måske en del tid før sin død. Hustruen blev først længe efter underrettet om dødsfaldet. Ved registreringen af boet viste det sig, at indboet var beskedent og ejendommen ansattes på grund af sin brøstfældige tilstand kun til 100 dalers værdi. Som arvinger nævnes enken, der som laugværge havde den kendte storkøbmand Claus Ebbesen, som åbenbart har stået i et venskabeligt forhold til familien, siden han et par gange også optræder som fadder for børnene. Af børn nævnes af første ægteskab Holger Jochumsen, der studerede i København og Margrethe Jochumsdatter, der opholdt sig på Roskilde Adelige Jomfrukloster, som husholderske eller kammerpige. Af andet ægteskab levede Christian Frederik Jochumsen, der var student, Christopher Jochumsen, Anne Dorete Jochumsdatter, Nicolaj Jochumsen, Bolette Cathrine Jochumsdatter, Friderica Sophie Jochumsdatter og den treårige Johannes Jochumsen, der da skiftet sluttede 1. april 1730 havde fået navneforandring til Johannes Jochumsdatter - det var imidlertid en dreng. Som formynder for børnene optrådte Hillerødborgeren Hans Hansen Sylvest, der såvidt det kan ses heller ikke var i slægt med familien.

Jochums bo

På grund af boets tilstand fragik enken arv og gæld og boet sluttede med et underskud på godt 79 daler. Hovedkreditor Henrik Jensen Torm slap dog helskindet fra det, idet enken, der ved hjælp af sin broder, mølleren i Stenholt Mølle Nicolaus Christensen Flesborg, havde købt gården i Hillerød ved 3. auktion for 151 daler, udstedte 12. februar 1733 en ny obligation til Henrik Jensen Torm og denne blev indfrit 23. juni 1735.

Jochums enke

Den 7. april 1734 havde hun ægtet Hillerødborgeren Peder Larsen Bruun. Hun døde 31. december 1751 og blev begravet i Hillerød 7. januar 1752. Skiftet sluttede 25. oktober samme år.

Jochums tilknytning til Nødholm !

De her referende undersøgelser, der omfatter gennemgang af det materiale, som med rimelighed har kunnes inddrages, viser, at familietraditionens oplysninger om Jochums tilknytning til Ravnstrup og Bavelse er rigtige, mens det er forkert, at han mellem sine ophold på disse to hovedgårde skulle have været gårdejer i Nødholm. Det er derimod påvist, at han før Ravnstrupperioden har haft fæstegård i Glumsø by, derimod ikke Nødholm, der ligger i sognet et stykke syd for Glumsø sø og by. Spørgsmålet er da, om der alligevel ikke på en eller anden måde kunne være en tilknytning til Nødholm, så meget mere som det ikke kan anses for udelukket, at den ligeledes af Lengnick nedskrevne tradition om, at familienavnet er antaget af Holger Jochumsen ved hans afgang fra Frederiksborg lærde skole og dannet - som Lengnick mener ved en fejlhøring - af stednavnet Nødholm, er rigtig. Efter meddelelser fra filologisk sagkyndige er der imidlertid intet til hinder for, at "d" kan falde bort i dialektale gengivelse af stednavnet - men dersom sandsynligheden således taler for, at traditionen om navnedannelsen er rigtig, så er det dermed næsten også givet, at traditionen om Jochums forbindelse med Nødholm rummer en rigtig kerne. Mens man meget vel kan tænke sig, at nationalbankdirektør Nyholm halvandethundrede år senere om sin oldefar kan berette, at han har haft en gård i Nødholm, uden at dette er rigtigt, må det anses for udelukket, at Holger Jochumsen endnu i faderens levende live dannede et familienavn over et stednavn, til hvilket der ikke er tilknytning. Men da Jochum ikke efter 1698 har haft nogen gård her, må det undersøges, om han ikke før dette årstal kan have haft forbindelse med stedet - det kunne jo f.eks. være hans fødested.

Regnskabsmateriale

En gennemgang af det bevarede regnskabsmateriale viser da, at Nødholm i Glumsø Sogn består at to gårde, der begge lå under Næsbyholm. I matrikulen 1688 opføres disse to gårde, nr. 1 som beboet af Niels Lauridsen, forhen Clemmen Olsen med 8 tønder 5 skæpper, 1 fjerdingkar hartkorn og nr. 2 beboet af Christopher Nielsen med 8 tønder 6 skæpper, 2 fjerdingkar hartkorn. Gårdene kan følges tilbage til et mandtal af 1. januar 1673, hvor de opføres i omvendt orden, således at man i den første finder Christopher Nielsen med en søn Niels og en datter "Appolune" - i den anden Anna Clemmens med en søn Morten. I det næste mandtal af 1. april 1673 sidder på den anden gård Niels Lauridsen med en stifsøn Morten og en stifdatter Maren - herefter kan Niels Lauridsen følges som fæster frem til 1692.

Manglende materialer

Længere vil man næppe kunne komme. Hvis man nu regner med, at Jochum Nielsen, der første gang optræder i 1698, det år han bliver gift, er født 1675, er der intet i vejen for, at han kan være født i Nødholm, hvor den ene gråd beboes af en fæster med det fornavn Niels, vi i dette tilfælde har brug for - og det kan fastslås, at Niels Lauridsen har ægtet Anna, der var enke efter den forrige gårdfæster Clemmen Olsen, imellem 1. januar og 1. april 1673.

Jochums livsforløb

Som sandsynlig hypotese, men desværre ikke længere beviselig, kan man da tænke sig, at Jochum er født omkring 1674 - 75 i Nødholm, Glumsø Sogn, som søn af gårdfæster Niels Lauridsen og Anna, sl. Clemmen Olsens. Videre at han, der formodentlig havde et kvikt hovede, er blevet antaget som skriverdreng på Bavelsegaard, hvorefter han omkring 1698 er avanceret til godsforvalter eller ridefoged, samtidig med at han har fået overladt en fæstegård i Glumsø by, der efter al sandsynlighed har været beboet af en slægtning af ham, den i 1695 afdøde Jochum Stapelfeldt. Fra da af ligger hans liv belyst. 1700 bliver han forpagter på Ravnstrup, omkring 1704 på Bavelsegaard og 1713 - 14 på Giesegaard, tilsyneladende i voksende gode økonomiske omstændigheder indtil han ved branden på Giesegaard mister alt og må tilbringe sine sidste år med at hutle sig igennem som ølbrygger og brændevinsbrænder i Hillerød.

Trinitatis Kirkegaard

Trinitatis Kirkegaard var pladsen langs Trinitatis kirkes sydside. Kirkegården var blevet taget i brug 1657 og var efterhånden blevet udvidet, så den strakte sig fra Købmagergade langs kirken og videre til Pilestræde eller Springgade, som dette gadestykke hed til 1881.
Som begravelsesplads blev kirkegården nedlagt i 1851, hvor det blev forbudt i fremtiden at nedsætte lig i de indenbys kirkegårde. På et tidspunkt blev de østlige dele af kirkegården solgt, og her opførtes bl.a. i 1876 - 77 den Hambroske badeanstalt. I dag fungerer den gamle kirkegård først og fremmest som en stille plads i byen. Der er dog synlige rester af den gamle kirkegård i anlægget bag kirkens østlige ende.

Trinitatis Kirkegaard

Jochums sønner

Hans svigermoders andet ægteskab med præsten Hans Mesler i Esbønderup og hendes tidligere forbindelser i Hillerød har ikke alene bestemt denne by som det fremtidige opholdsted efter branden, men også bevirket, at sønnerne kom i Frederiksborg lærde skole og ved hjælp af stipendier førte deres teologiske studium igennem på trods af hjemmets svigtende økonomiske evne. Og dermed var slægtens sociale fremgang sikret.

Rettelser af siden

Mange tak for nyttige henvendelser og dermed opdateringer fra:

20.05.2016 Sven Poulsen, Lyngby

Kaj Munk: "Drenge, I Drenge, som døde - I tændte for Danmark i dybeste Mulm - en lysende Morgenrøde."