GENEALOGIA

Den Franske Skole

Bombardamentet den 21. marts 1945 af Den Franske Skole

Den Franske Skole

Den Franske Skole på Frederiksberg Allé 74, der under krigen blev ramt af britiske bomber, hed officielt Institut Jeanne d´Arc eller Jeanne d´Arc Skolen.

Den katolske pigeskole var opført af Sankt Joseph Søstrene og taget i brug i 1924. Bygningen var tegnet af arkitekten Christian Mandrup-Poulsen.

Den Franske Skole
Den Fransk Skole før bombningen

Den internationale skole, der havde mange både udenlandske og protestantiske elever, rummede desuden et pensionat, hvor knap 40 skolepiger kunne bo fast. Skolen havde tilknyttet børnehave med tre stuer, der også modtog drenge. Børnehaven byggede på Maria Montessoris principper.

Ved bombardementet 21. marts 1945 befandt der sig 529 personer på skolen. Heraf var 482 børn, 34 katolske søstre og 8 civile lærerinder. Ud over dette var der 5 udefra kommende voksne.

Den Franske Skole
Den Franske Skole i ruiner

86 børn og 18 voksne - flere af dem nonner - omkom under bombardementet.

På grunden er i dag et mindesmærke - et monument af billedhuggeren Max Andersen, der utroligt nok først blev afsløret 8 år efter bombningen, nemlig den 21. marts 1953 - og et boligbyggeri tegnet af Ole Hagen.

Den Franske Skoles Mindesmærke
Den Franske Skoles Mindesmærke

En omstridt konkurrence, hvor et vindermonument af Henry Luckow-Nielsen, faldt de berørte forældre for brystet pga. sin voldsomme karakter, rejste Frederiksberg Kommune 1953 i stedet et granitmonument af Max Andersen - efter forældrenes ønske. Mindesmærket viser Søster Edith, der mod himlen skærmer en lille dreng og en lidt ældre pige.

Skolen skal ikke forveksles med Institut Sankt Joseph, der til tider er blevet kaldt Den franske Skole siden Jeanne d´Arc Skolens forsvinden.

Shellhusbombardementet

Under Tysklands besættelse af Danmark i anden verdenskrig havde de tyske myndigheder beslaglagt Shellhuset for at gøre det til Gestapos hovedkvarter. Her havde de samlet alle arkiver om modstandsbevægelsen, der gennem længere tid bad RAF om at bombe bygningen for at få arkiverne ødelagt.

Shellhuset
Bombningen af Shellhuset

Bombningen

21. marts 1945 løb Operation Carthage af stablen, og 18 Mosquito med i alt 36 stk. 500-pundsbomber lettede fra RAF Fersfield i Norfolk og fløj over Nordsøen og over Danmark i lav højde for at undgå den tyske radar. Med på turen var to ekstra Mosquito B.IV-fly, udrustet som fotofly, samt en eskorte på 31 P-51 Mustang-jagere fra RAF.

Bombningen
Indflyvningen til Shellhuset

Flyveturen

Turen over Nordsøen foregik i 15 meters højde, og på grund af blæsten blev flyenes forruder dækket af saltaflejringer. Flyenes vinduesviskere var ikke i stand til at holde forruderne rene for salt, så piloternes udsyn var svækket. Over Tissø skiltes første bølge fra og fløj videre over Sjælland mod København, mens resten af flyene kredsede søen rundt.

Efter hver omgang skiltes næste bølge fra, således at 3 bølger med ca. fire minutters indbyrdes forskel fløj videre mod København for at bombe Shellhuset. For at undgå at flyene blev ramt af sprængstykker fra bomberne, havde de forsinkelsesdetonatorer. Bomberne fra de første tre fly i hver bølge var forsinket 30 sekunder, og bomberne fra de sidste tre fly i hver bølge var forsinket elleve sekunder.

Gestapo

For at afværge luftangreb havde Gestapo anbragt 26 danske fanger i øverste etage af Shellhuset, der lå centralt i København. Planen var derfor at flyve ind i lav højde og bombe gennem siderne af bygningen for på denne måde sikrest at ramme målet fra lav højde.

Præcisionsteknikken fik danske øjenvidner til at tro, at bombningen af de nederste etager skete for at skåne Gestapos gidsler under taget. For denne myte talte, at det lykkedes hovedparten at slippe ud, så kun otte af fangerne omkom. RAF havde dog kalkuleret med, at bygningen sank sammen, og at alle fangerne ville dø. Alle 18 bombefly blev sat ind, ingen fungerede som reservestyrke.

11.15

Tidspunktet for bombningen var planlagt til kl. 11.15. Englænderne regnede med, at bygningen var forholdsvis tom i frokostpausen, og at de fleste arkivskabe på dette tidspunkt stod åbne. Efter krigen opgjorde Rigspolitichefens Efterretningsafdeling det samlede antal omkomne ved Shellhuset til omkring 125 personer. Af disse kunne 51 navngives og identificeres. 42 omkom senere af deres kvæstelser. Det resterende antal har aldrig kunnet opklares, i sommeren 1945 blev legemsdele fra mellem 20 og 40 personer udgravet i ruinerne.

1. bølge

Frederiksberg
Bombningen på Frederiksberg

Første bølge kom ind over byen sydfra og navigerede efter planen. Piloterne fandt nemt målet, der var den eneste camouflagemalede bygning i hele byen. Over godsbaneterrænet ramte et af flyene en lysmast, der beskadigedes kraftigt. Flyet mistede meget af styreevnen og passerede gennem Palnatokesgade under taghøjde. Der kan stadig ses spor, hvor vingespidsen ramte murværket.

Over Sønder Boulevard tabte det beskadigede fly sine bomber. En af dem detonerede i ejendommen Sønder Boulevard 106. Senere blev en forsager fundet i ruinerne. 11 personer omkom i ejendommen, og en mindeplade sidder på den nye bygning. Flyet styrtede kort efter ned i et garageanlæg på Frederiksberg Allé 76 - 78 mellem Den Franske Skole og Aveny Teatret. Resten af formationen bombede Shellhuset med ti 500 lbs sprængbomber samt mindre brandbomber.

2. bølge

Anden bølges bombefly kom ind mere vestfra, og flere af piloterne troede, at målet lå under røgen fra det brændende flyvrag og kastede derfor deres bomber over Den franske skole og hele karréen Amicisvej/Maglekildevej. Et eller to fly kastede slet ikke deres bomber, da de ville komme i karambolage med tredje bølge i forsøget på at finde Shellhuset.

Formationsføreren og nummer fire flight kastede deres bomber mod Shellhuset. En af bomberne knuste vinduerne til hovedtrappen og dræbte mange Gestapo-ansatte, der var ved at forlade bygningen efter den første bølges bombeangreb.

3. bølge

I tredje bølge erkendte kun formationsføreren fejlen og fortsatte mod Shellhuset, dog uden at kaste sine bomber. Resten kastede deres bomber over området på Frederiksberg.

Følgerne i Shellhuset

Otte modstandsfolk blev dræbt under bombardementet, mens i forvirringen der undslap 18 andre.

Den billeddokumentation fra dagen, hvor fanger ses klatre ned over ruinerne, er senere blevet vurderet til sandsynligvis at være et falsum sammenlignet med billeder taget fra bombeflyene. Et kamera i flyets haleparti tog billeder hvert sekund efter bombeudløsningen for at bringe fotodokumentation med tilbage om ødelæggelserne.

Følgerne på Frederiksberg

Den Franske Skole - Fra Storm P. Museet
Den Franske Skole efter bombningen

Tidspunktet for bombningen gjorde, at mange hjem var tomme. De største tab var derfor på Den Franske Skole, som blev truffet af 4 bomber, herunder brandbomber, hvorved skolen udbrændte totalt. 86 børn og 18 voksne - heraf 10 katolske søstre og 4 civile lærerinder - omkom. 900 personer mistede deres hjem i kvarteret, hvor der bag skolen på Maglekildevej var optræk til fladebrand af den type, der kendtes fra både England og Tyskland.

Rædslerne

Det efterfølgende redningsarbejde var præget af ren kaos, idet slukningsarbejdet hindredes af sammenstyrtningerne i ruinerne.

I skolens kældre lå elever fastklemt, levende og døde mellem hinanden, dels forbrændte, dels skoldede ihjel pga. sprængte rør og slukningsarbejdet. Mange elever lå med sårede og døde elever over sig i mørket. De fleste overlevende og sårede elever lå længe i vandet og mørket før de endelig blev trukket ud af ruinerne.

Overlevende fra skolen blev samlet i det overfor liggende Allé Scenen. Antallet af sårede er ikke kendt, men byens hospitaler registrerede 304 sårede og 117 omkomne.

Den Franske Skole Redningsaktion
Redningsaktion på Den Franske Skole

Frederiksberg Hospital

På Frederiksberg Hospital var situationen så kaotisk, at ikke alle blev registreret som foreskrevet. Ved mindesmærket på Frederiksberg Allé er navnene på ofrene fra Den franske Skole nedfældet i fliserne. Under redningsarbejdet omkom to brandfolk og to fædre, der var løbet ind for at redde børn.

Det at HIPO-korpset deltog i afspærring og redningsarbejde gav anledning til mange frustrationer. Pårørende blev nægtet adgang og måtte trygle om at komme ind for at lede efter deres piger. Flere af Hipokorpsets medlemmer deltog i redningsarbejdet.

Den Franske Skole - Fra Storm P. Museet
Brandslukning efter bombningen

Efterspil

Angrebet 21.3.1945 kostede ca. 250 mennesker livet, på samtlige skadesteder.

I månederne efter angrebet udspandt der sig en heftig kritik af det kaotiske redningsarbejde, hvor både redningstjenester, offentlige myndigheder og privatpersoner gensidigt kritiserede hinanden og søgte, at placere ansvaret for mangelfuld ledelse på skadesstedet.

Katastrofen fik et årelangt efterspil, da bomberamte familier følte sig uretfærdigt behandlet af Frederiksberg Kommune, både hvad angik erstatning og genhusning.

Forældrene til de omkomne elever kæmpede samtidig for et mindested og følte helt sig overhørte i debatten om, hvad der skulle ske på Den Franske Skoles grund.

Først 15 år efter i 1960, blev de sidste erstatningssager afsluttet.

Selv 65 år efter bombningen lider stadig alle de overlevende elever af minderne fra dengang.

Kaj Munk: "Drenge, I Drenge, som døde - I tændte for Danmark i dybeste Mulm - en lysende Morgenrøde."