GENEALOGIA

Christopher Nyholm

Biografi & Portræt

NB | af min tiptiptip-oldefar - se slægtbog 2.07

Slaglillepræsten og Stamfader Christopher Nyholms Optegnelser

In Nomie Jesu.
Gud, min Skaber
lad mig intet skrive imod
Sandhed men for Sandhed,
ei til min, men til din Ære !
Amen !
Mit Levneds Løb:
Min Gud hvor skal jeg begynde, og hvor skal jeg ende med at fortælle dine utallige Velgerninger imod mig usle Støv og Aske, thi de ere flere, end jeg kan tælle, større end jeg kan beskrive dem, dog for at jeg ikke ganske skal findes utaknemmelig, vil jeg tale om nogle af dem, jeg kan mindes, endskønt jeg til din Ære og min Beskæmmelse maa tilstaae, at de fleste for min Forglemmelses Skyld maae blive urørte og uomtalte.
Hvad sig da min syndige Fødsel er angaaende, da er jeg født af ærlige og christelige Forældre Anno 1712 d. 29. Juli paa Bafelse Gaard i Sjælland. Min Fader var Forpagter paa bemeldte Bafelse Gaard, nemlig Jochum Nielsen, som omskiftede Tiden mod Evigheden Anno 1729 d. 26. Februar. Min Moder Dorothea Gustine Charlotte Flensborg, døde 1751 d. 31. December. Gud tænkte paa mig i Naade fra min spæde Barndom af og gjorde mig til sit Barn i den hellige Daab, hvor jeg i Glumsø Kirke d. 5. August 1712 blev døbt i den hellige Treenigheds Navn.
Den fromme Gud vilde lære mig i den spæde Alder, at jeg ikke havde noget blivende Sted og derfor i min Alders 2det Aar ved mine kjærre Forældres Forflytten fra bemeldte Bafelse til Gise Gaard i mit Svøb maatte begynde at forandre Opholdssted, her viste min himmelske Fader mig en Forsmag paa den Frelse, som skulde vederfares mig siden i Frederiksborg, idet jeg 3 Gange i denne min Barndom var nær ved at drukne og alle Gange var i stor Livsfare og alt under Vandet, men min Gud tænkte paa mig til mit Bedste som jeg endog i denne Alder kunde skønne: at vi har en Gud, som hjælper, og en Herre, som frelser fra Døden.
Da jeg var 7 Aar gammel, behagede det den alvise Gud at prøve mig ved Modgang og altsaa i Tide vænne mig til at kysse paa min himmelske Faders tugtende Haand, idet Gisegaard ved en Ladefogedes Uforsigtighed nedbrændte, hvorved mine kjære Forældre mistede snart al deres timelige Velfærd, og jeg tilligemed mine sorrigfulde Forældre og mange Sødskende maatte reise til Frederiksborg, hvor min Fader maatte opholde sig i sin øvrige Levetid uden at kunne opnaa et Stykke Levebrød, og min kjære Moder ved sin utrættelige Arbejdsomhed og arbejdsomme Vindskibelighed ærligen ernærede os alle, hvilken hendes møjsommelige Besværlighed den gode Gud saa rigeligen velsignede, at vi Alle, som vare 9 Søskende, af hans runde og milde Haand nød vores nødtørftige Livs Ophold.
I mit Alders 9de Aar blev jeg sat i den kongelige Frederiksborgs Latinskole, og Magister Bircherod var min første Hører i 2den Klasse, i 3die Klasse var dengang Monsr. Isaach Zwartzkoph Collega og Rektor Scholæ var Mag. Terchell Grenow. I Skolen gik jeg i 10 Aar, og havde i hver Klasse 3 Lærere og det var som det mærkeligste 3 Rectorer i 3 Aar i Mester-Lektie, sc. Mag. Grenow, som døde i Februar Anno 1729, Mag. Georg Wøidike, som døde Skærtorsdag Anno 1730, og Professor Schrøder, som endnu lever og dimitterede mig 1731. Examen Philisoficum obtinerede jeg Anno 1732 i Maj Maaned cum Caractere Laudabili, og samme Aar Bacc-Graden.
Jeg nød straks efter Deposito baade Regentsen, Klosteret og Ligpenge og i to Aar spiste jeg paa Klosteret, d.e. Universitetet i Kjøbenhavn som Alumen fixus, men da jeg ingen Condition kunde nyde i Kjøbenhavn, og min Moder slet intet kunde hjælpe mig, resolverte jeg at rejse til Norge, hvor jeg conditionerede hos Provst Gerhard Winge i Sande udi Grevskabet Jarlsberg straks ved Drammen, som meget vel var fornøjet med mig, og jeg med ham, og læste jeg da baade med hans og e Par andre Børn fra Christiania.
Bemeldte Provst tog mod mig første Gang med disse Ord: "Expectus ades", og talte vi da intet Andet end Latin i de to Aar, sc. fra Høsten i 1733 til St. Hans Dage Tiden 1735. Samme Mands store Raisonoabilitet, grundige Lærdom, store Naturens Gaver, opbyggelige Prædike-Maade, store Insigt i Poesi saavel det danske som det latinske Sprog, expedite Tunge, som endog gik saa vidt, at han kunde tale ex tempore Vers, kan jeg ingenlunde forbigaa, som desuden godt forstod baade Vocal- og Instrumental-Musik, saa jeg aldrig kunde ønske mig bedre, fornuftigere og kjærligere Principal. Vi forlod hinanden med vemodige Hjerter og vaade Øjne, og jeg maatte give mit Løfte fra mig ei længere at blive fra Norge end til jeg fik min Attestats.
Dette Løvte havde jeg ogsaa holdt, hvis jeg ikke havde faaet en bedre Lejlighed i Frederiksborg. Jeg blev Collega og Cantor Anno 1736 i den kong, latinske Skole, dog vilde jeg ikke tage imod dette firdelagtigere Levebrød, førend jeg fik Provst Winges skriftlige Permission, Gratulation og Valediction. I de ti Aar jeg var Collega i Frederiksborg, lærte jeg mange Ting saavel aandelige som legemlige, som jeg auxilio Dei haaber at have Nytte af til min Dødsdag.
Biskop Peder Hersleb
Biskop Peder Hersleb 1689 - 1757
At specificere alle disse er mig umuligt, saameget vil jeg dog melde, til Guds Ære og min Beskæmmelse, at jeg engang var kommet i saa høje Satans Fristelser, at jeg ikke var langt fra Fortvivlelse, og havde den naadige Guds Øjne ikke vaaget desto kraftigere over mig, havde jeg maaske for længe siden været i Evigheden. Endelig da jeg ved 10 Aars Arbejde inderlig kededes, oplod Gud en Dør for mig, til hans Menighed, idet Gud bøjede Kong Frederik 6tes milde Hjerte i sit sidste Leveaar at kalde mig til Sogne præst for Slaglille og Bjernede Menigheder Anno 1746 den 5te Febr. Blev ordineret af Biskop Hersleb d. 8de ejusdem og indsat af Provst Quist i Liungs Dom: esto mihi, da jeg samme Dag i begge Kirkerne giorde min Indtrædelses-Prædiken.
Bjernede Kirke
Bjernede Kirke bygget 1170 af Sune Ebbesen
Den 26. April ejusdem anni holdt jeg Bryllup med Jfr. Else Birgitte Schrøder, Prof. og Rektor Schrøders ældste Datter, i Frederiksborg. Gud har velsignet vort Ægteskab med mange Børn, nemlig 6 Sønner og 8 Døtre, hvoraf to Sønner og to Døtre ere døde.
I mit Embedes Tid har jeg udstaaet adskellige Sygdomme, men især Bryst- og Lunge-Sygdomme har trykket mig siden 1ste Juledag 1767, da jeg sidste Gang forkyndte Guds Ord fra Prædikestolen. Mærkede derfor af min Sygdoms Tiltagen og Kræftrenes Aftagelse, af mit Livs Aften stundede til, ønskede derfor at nedlægge mit Hyrde-Embede og overlevere Hyrdestaven til en anden som Gud naadig bønhørte og glædede mig at see den Eftermand i mit Embede, som jeg tilfulde kjendte og meget elskede.
Jeg er nu glad og meget fro,
Min Frelser er Alpha og O,
Begyndelsen og Ende,
Som fører mig med Lov og Pris
Til Himmerig til Paradiis,
Fra Jammer og Elende !
Amen ! Amen !
Kom o milde Jusu lille !
Tøv ei længe,
Lyst til dig mit Hjerte monne brænde.

Kaj Munk: "Drenge, I Drenge, som døde - I tændte for Danmark i dybeste Mulm - en lysende Morgenrøde."