GENEALOGIA

Christopher Nyholm

Biografi & Portræt

NB | om min tiptip-oldefars bror - se slægtbog 3.04

Nyborg-grenens stamfader også kaldet Den ældre Nyborgpræst

Christopher Nyholm den ældre Nyborgpræst blev født 1750 i Slaglille præstegård som søn af Slaglillipræsten Christopher Nyholm og Else Birgitte Schrøder. Han blev student fra Frederiksborg Latinskole i 1767 og fik teologisk embedseksamen i 1774.

Som kapellan i Sæby ægtede han i 1779 godsejerdatteren Beate Jacobine Würnfeldt og fik med hende i alt 14 børn. Han var sognepræst på Sjællands Odde fra 1780 til 1783, i Munkebjergby fra 1783 til 1789, på Bornholm i 1789. Da hans hustru ikke ville følge ham til den fjerne ø, blev han sognepræst i Søllerød fra 1789 til 1801 og i Nyborg 1801 til 1825.

Christopher Nyholm Folketælling
Folketælling 1787 Munkebierby, se større

Christopher Nyholm havde en kraftig fremtoning med en stærk, men også meget impulsiv, personlig optræden. Det sagdes om sognepræsten i Nyborg, at når han i præstegården skældte avlskarlen ud, kunne det høres ned til skibsbroen og når han talte i kirken, kunne det høres i hele byen.

Han var en arg modstander af pietismen og gik stærkt ind for de rationalistiske ideer, den franske revolution frembragte. Biskop Balle gav ved en visitats i Søllerød præsten det skudsmål, at "han taler med stor veltalenhed og moralsk eftertryk, men lidet evangelisk".

Som skribent deltog han ivrigt i tidens debat, hvilket skaffede ham forbindelse med mange af tidens betydelige mænd, bl. a. brødrene Kolbjørnsen, Suhm og Guldberg.
Han nød også kronprinsregentens bevågenhed.

Hans hustru Beate var smuk, men både forkælet, excentrisk og temperamentsfuld. Ægteskabet var ikke harmonisk. En englænder på rejse i Danmark bemærkede på overfarten mellem Nyborg og Korsør et ældre velklædt par, som hele turen uafbrudt udvekslede skarpe ord med hinanden og han blev såre forbavset ved at erfare, at parret var den kendte Nyborgpræst og hans frue.

Hjemmet bar stærkt præg af præsteparrets uharmoniske samliv. Således boede præsten og sønnerne i stueetagen på Nyborg præstegård, mens fruen og husets kvinder holdt til på første sal. Der var ingen husorden med faste spisetider eller anden form for samvær og børnene fik i virkeligheden ingen opdragelse i hjemmet, hvilket utvivlsomt har afspejlet sig i flere af børnenes usædvanlige og urolige levnedsforløb.

Selv følte Nyholm sig nok aldrig helt tilpas i Nyborg, men mindedes tiden i Søllerød med dens frodige omgang med tidens åndelige spidser. Børnenes skæbner kunne også tit forurolige. Specielt formørkedes hans sind ved den ældste søn, overstyrmand Frederik Würnfeldt Nyholms forlis og død ud for St. Morits i 1809. Den betydelige formue, sønnen efterlod overlod han sin faster Anna Dorotheas sønnesøn, grosserer Anton Topp til administration. Denne satte ved spekulation og spil hele beløbet overstyr og den tillidskrise, dette forvoldte virkede stærkt tyngende på den gamle præst.

Han tog sin afsked i 1825, 4 år efter hustruens død og døde selv i 1826.

Kaj Munk: "Drenge, I Drenge, som døde - I tændte for Danmark i dybeste Mulm - en lysende Morgenrøde."